© Hans Nielsen og Skagen Lokalhistoriske Forening
ALBA SCHWARTZ VEJ
Sophie Albertine (Alba) Schwartz (1857-1942), forfatter. Født i København. Gift i 1882 med Otto Georg Schwartz (1852-1915), der i 1899 blev borgmester i Skagen. I 1908 udnævntes Otto Schwartz til herredsfoged i Vestervig, men efter hans død i 1915 vendte Alba Schwartz atter tilbage til Skagen, hvor hun i 1919 byggede huset på Chr. X.s Vej 83. Alba Schwartz udsendte i 1912-13 tobindsværket: Skagen - Den svundne tid i sagn og billeder - Den nye tid i oplevelser og indtryk. Senere debuterede hun som skønlitterær forfatter med "Overlægen" (1932), hvorefter fulgte "Barnet" (1935), "Skilsmissens børn" (1936) og "Edith søger en far" (1938).
ANCHERSVEJ
Michael Peter Ancher (1849-1927), maler Født på Frigård i Rutsker sogn på Bornholm. Kom til Skagen i 1874. Giftede sig i 1880 med købmandsdatteren Anna Brøndum (1859-1935), med hvem han fik datteren Helga Ancher (1883-1964). Michael og Anna Ancher købte i 1884 jomfru Melsens hus på Markvej 2. Huset er nu museum for kunstnerparret og en del af Skagens Kunstmuseer.
ANESVEJ
Ane Nielsen (Hans' Ane) (1866-1945) var datter af Hans Nielsen Klarup og Johanne Marie Hansdatter Hun blev født som nummer fire i en søskendeflok på syv. Hans Nielsen byggede i 1854 et hus på matrikel 2b, en jordlod, der var udstykket fra ejendommen Klarup. Huset blev i 1884 overdraget den ældste søn, Niels Johan Nielsen, der var enkemand, og for hvem Ane holdt hus i mange år.
ANKERMEDET
Et "med" er skæringspunkt for sigtelinier brugt ved pejling af fiskepladser eller af hætter (gamle vrag eller skibsankre). Som punkter på land brugtes karakteristiske terrænformationer eller bygninger. Ankermedet fandtes ved at pejle efter en dyb gryde i klitterne vest for redningsstationen ved Batterivej.
AUKTIONSVEJ
Den første bevilling til handel med fisk på auktion blev givet i 1923 til Th. Geisnæs (1880-1946). Kort tid efter byggedes den første auktionshal, der lå på en plankebro i det gamle østbassin. Senere auktionshaller blev bygget i 1938 og 1965. Den nyeste hal er fra 1983. Th. Geisnæs efterfulgtes som auktionsmester af sønnen Aage Geisnæs (1906-1989). Fra 1979 har Børge Lundholm (f. 1925) været auktionsmester.
BANESTI
Skagensbanens havnespor blev anlagt i forbindelse med havnens bygning 1904-1907, og løb på det første stykke efter Sct. Laurentiivej parallelt med Holstvej. Ved linieføringens omlægning blev havnesporet i 1921 flyttet, så det nu løber skråt med mod Østre Strandvej nogle hundrede meter længere mod vest.
BANKVEJ
Skagens Bank (fra 1970 Egnsbank Nord) blev stiftet i 1916. I sommeren 1953 åbnede man filial på havnen Auktionskontorets kælder. Året efter byggede man ved Sømandshjemmet en selvstændig bankfilial, der senere er blevet udvidet flere gange.
BATTERIVEJ
Under krigen mod englænderne 1807-1814 var et kompagni infanterister fra 3. jyske regiment under kommando af Thomas Frederik Westenholtz (1779-1830) stationeret i Skagen. I 1810 anlagde ingeniørkaptajn Herman Alexander Caroc (1784-1827), et batteri med 2 feltkanoner og fire 18-punds kanoner ved Nordstrand.
BEDDINGEVEJ
Karstensens Skibsværft blev startet i 1917 af Marinus Karstensen (1891-1959) og Søren Henriksen (1891-1975). Efter havneudvidelsen rykkede værftet mod vest i 1956. I 1972 overtog man Nippers Værft.
BERTELSVEJ
Bertel Bertelsen (1844-1930), fisker. Boede i kvarteret omkring Havnevej, således fra 1872 til 1906 på hjørnet af Havnevej og Sct. Laurentiivej. Før den egentlige navngivning fandt sted hed Havnevej i folkemunde Bertelsvej.
BROVANDEVEJ
Efter moseområdet Brovandene, der ligger nord for byen i Brovad Græsning.
BRUNE BANKE
Brune banke er det sydligste varslingsområde i Nordsøen, med et centrum beliggende på 52°55' N,3°45' Ø
BRØNDUMSVEJ
Brøndumslægten har været i Skagen siden 1600-tallet, hvor Jens Thomsen Brøndum tog bopæl her. Oprindelsen til Brøndums hotel er Chr. Degns (1760-1839) firlængede gård, hvis historie går tilbage til 1700-tallet. I 1839 arvede Chr. Degns steddatter Ane Kirstine Brøndum, f. Houmann (1785-1858) gården, hvor hun drev gæstgiveri og købmandshandel bistået af sønnen Erik Andersen Brøndum (1820-1890). Gården blev hærget at brand i 1874, men atter bygget op og i øvrigt senere udvidet adskillige gange. Den sidste af Brøndum-slægten på hotellet var Degn Brøndum (1856-1932), som testamenterede hotellet til Skagens Museum.
BUTTERSTIEN se BUTTERVEJ.
BUTTERVEJ
Smørdritler var hyppigt forekommende strandingsgods i 1800-tallet. Ved en enkelt strandning drev der smør ind på Nordstrand i sådan mængde, at vejen dertil blev kaldt Buttervej.
BUTTERVÆNGET se BUTTERVEJ.
BYFOGED FRICHS VEJ
Johan Frederik Joachim Frich (1826-1893), byfoged i Skagen 1861-1892. Residerede i byfogedboligen i Skagen Plantage. Skrev sammen med pastor H.B. Tønnesen bogen: "Om skolevæsenets ordning i Skagen fra 1814-1869. Født på Bolund i Nim sogn, død på Havegård ved Hjørring, begravet i Vennebjerg, stenen senere flyttet til Skagens gamle kirkegård på Markvej.
CARL JOHANSENS VEJ
Niels Johan Carl Johansen (1850-1932), skoleinspektør. Født i Roskilde, dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1870. Lærer og kirkesanger i Østerby Skole 1878. Overlærer ved Skagen Borgerskole 1901. Fra 1907 også inspektør for Mellem- og Real-skolen. Formand for Skagensbanens bestyrelse. Revisor i Sparekassen for Skagen og Omegn. Medlem af byrådet 1888-1917. Bosatte sig i 1904 på Hans Baghs Vej 44.
CHR. BRUUNS VEJ
Christian Christensen Bruun (1846-1909), fisker. Boede 1872-1909 i huset Kappelgangen 10.
CHR. D. X's VEJ
Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm (1870-1947), konge af Danmark 1912-1947. Besøgte helt fra de unge år Skagen og byggede i 1914 Klitgården.
CHR. MØLLERS VEJ
Jens Christian Christensen Møller (1857-1939), avlsbruger og redningsmand. Ansat som bådmand ved redningsstationen i Højen 1889-1924. Deltog i redningen at 256 skibsbrudne ved 31 redningsforetagender; hvoraf det mest kendte var ved barken "Erato"s strandning i 1894. J.C.C. Møller boede i gården på Chr. Møllers Vej 8.
CORASVEJ
Fregatten "Cora" at Boston var i 1890 på rejse fra New Orleans til St. Petersborg. Lasten bestod at 5000 baller bomuld samt pibestaver. Den amerikanske kaptajn Roy havde sin kone og datter med ombord, og den 19 mand store besætning repræsenterede mange forskellige nationer. Onsdag d. 23. april kl. 6 om morgenen strandede fregatten i tæt tåge på Skagen Nordstrand. En stor del at skibets last blev sejlet til Frederikshavn, hvortil "Cora" også blev bugseret, efter at Switzer havde bragt fregatten flot.
CRONBORGSVEJ
Fregatten "Cronborg" ført at kaptajn Henrich Gottlob Ziervogel (1728-1802) afgik fra Københavns red den 23. november 1780 på vej til Vestindien. Skibet strandede samme dags aften ud for Karred. Sekondløjtnant Carl Frederich Grove (1758-1829) blev tilbage i Skagen i 11 måneder for sammen med en del at besætningen at bjærge, hjemsende og sælge løsøre fra vraget.
C.S MØLLERS VEJ
Christian Sørensen Møller (1834-1909), købmand. Søn at Søren Pedersen Møller og far til den senere borgmester Søren Møller. Udvandrede i 1853 til Australien. Ved hjemkomsten i 1862 erhvervede han en købmandsforretning i Kappelborg, hvor det nuværende rådhus ligger. Medlem at byrådet fra 1868. Flyttede i 1900 til København og senere til en datter i Århus, hvor han døde.
DALSGAARDSVEJ
Christoffer Christensen Dalsgaard (1862-1942), fisker. Født i Mygdal. Redningsmand ved stationen i Højen. Kendt for sin indsats ved barkskibet "Erato"s strandning i 1894. Byggede i 1910 kutter S.67 "C.S. Møller", opkaldt efter svigerfaderen, hvis hus på Kappelborgvej 27 han købte i 1900. Formand for Skagen Fiskeriforening 1920-1929.
DAMSTEDVEJ
På kortet i Resens Atlas Danicus fra 1677 ses en sø beliggende mellem Sct. Laurentii Kirke og Kattegat. Endnu i 1783 vaskede skagkonerne tøj i Hofsøens ferske vand, men snart udtørredes søen helt, og søbunden deltes i to dele af et klitbælte. De to dele kaldtes Øvre og Nedre Damsted.
DAPHNESVEJ
Briggen "Daphne" af Göteborg blev ført af kaptajn A.F Lindbom og var på rejse fra hjemstedet til Cette med en ladning jern og planker. Natten mellem 2. og 3. juledag 1862 stod briggen fast på anden revle, 25-50 favne fra Nordstrand. Otte redningsmænd mistede livet, mens besætningen på én nær blev bragt i land. Mindestenen, der er lavet af billedhugger Christian Carl Peters (1822-1899), blev afsløret i 1884.
DOGGERBANKE
Sandbanke i Nordsøen mellem 54° og 56° N, 1° og 6° Ø,13-14 meters vanddybde. 20 meter højere liggende end den omgivende havbund. Banken har en rig bestand af havkat, der på hollandsk også kaldes "dogger". Doggerbanke nævnes af kartograf Johs. Mejer i 1650.
DOKTORSTIEN
Hans Carl Nielsen Andersen (1874-1961), overlæge ved Garnisonssygehuset i Odense, byggede sommerhus på Doktorstien 4 i 1934. Også Hans Horn (1921-1989), født i Kiel, læge, dr.med., ansat ved Skagen Sygehus 1953, praktiserende læge i Skagen 1955-1966, har boet på Doktorstien.
DOMMERSTIEN
Ligger ved det tidligere pensionat "Dommergården", der oprindelig var bolig for vragentreprenør Ole Christian Christoffersen (Søkongen). Hans datter, Karen Petrea Maria (1870-1929) giftede sig i 1915 med Peder Christian Pedersen Dommer (1867-1937).
DRACHMANNSVEJ
Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846-1908), maler og forfatter. Kom til Skagen første gang i 1872 og vendte siden ofte tilbage. Købte i 1902 lærer Høms hus ved skoven og kaldte det "Pax".
DR. ALEXANDRINES VEJ
Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (1879-1952), dronning af Danmark 1912-1947. Datter af storhertug Friedrich Franz 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde af Rusland Anastasia Mikhailovna. Gift 1898 med prins Christian (1870-1947), der i 1914 som Chr.X. forærede hende Klitgården.
DREJERSTIEN
Jens Chr. Gorgius Thomsen (1831-1912), drejermester. Veteran fra 1864. Var oprindelig møller, men begyndte senere at arbejde sammen med bødker Søren Chr. Uggerholt. Æresmedlem i Skagen Håndværkerforening. Boede i huset Drejerstien 12.
DROGDEN
Farvand mellem Amager og Saltholm, 5-6 km. bredt største dybde 16 meter. Kommer af hollandsk "droogte" c: lavvandet sted.
DØDNINGEBAKKEN
Efter klitten Dødningebakken, der ses første gang på generalstabskortet i 1887. Ordet "dødning" bruges i Vendsyssel i betydningen "strandvasker", og det kan tænkes, at ilanddrevne lig, begravede i klitten, har givet den navn.
ERATOS VEJ
Kaptajn Granberg var i 1894 på rejse fra Helsingborg til Liverpool med barken "Erato" af Sölvisborg. Ombord var 20 mands besætning og en stor ladning bjælker. Den 7. februar kl. 6 befandt skibet sig ved Højen. Strømmen satte skibet ud af kurs, så det tog grunden ved Spirbakken. Besætningen på én mand nær blev reddet af Kandestedernes og Højens redningsbåde.
FABRICIUSVEJ
Fabriciusslægten kom til Skagen i 1797 med præsten Christen Fabricius (1744-1807). Niels Frederik Fabricius (1817-1902), købmand, havde forretning i det senere "Marienlund", bygget i 1844. Hans søn, Christian Ibsen Fabricius (1853-1919), var i flere perioder formand for Skagen Fiskeriforening og med til at starte bl.a. Skagen Kul- og Trælasthandel.
FABRIKSKAJ
Efter bygningen af det nye østbassin i 1970'erne blev sildemelsfabrikkerne Fiskernes Fiskeindustri og Superfos flyttet fra industrikvarteret ved Buttervej til havnen. Fabrikkerne var oprindelig startet henholdsvis af I. P Thomsen i 1938 og P. M. Anthonisen i 1939.
FALLINGEN
Når man runder Grenen og sejler ud i Skagerrak falder havdybden fra 50 meter til 800 meter ude i Norske Rende. Fiskerne kalder det "Fallingen".
FERSLEVSVEJ
Ferslev-slægten blev første gang repræsenteret i Skagen ved Iver Nielsen Ferslev (1608-1656) der udnævntes til tolder og fyrforvalter i Skagen i 1630. Fra 1634 var han tillige byfoged. Den sidste Ferslev i Skagen var Otto Christian Hansen Ferslev (1776-1815), strandningskomissær, borgerkaptain og konstitueret prokurator.
FISKEHUSKAJ
De første fiskepakhuse blev taget i brug i foråret 1908. Arkitekt Th. Bindesbøll (1846-1908) ornamenterede husene. Hvert pakhus bestod af fire afdelinger, der igen var delt op i: et isrum, isoleret med lyng, et stort pakrum, et kontor med telefonindlæg og loftsrum til opbevaring af fiskekasser. Efter at isværket var taget i brug blev pakhusene bygget om.
FISKERBANKE
Varslingsområde i den nordøstlige del af Nordsøen med centrum på Ca. 57° N, 5° Ø beliggende mellem Doggerbanke-Tyske Bugt og farvandet ud for Jæren-Lista.
FLADEN GRUND
Fiskebanke og farvandsmeldedistrikt i den nordvestlige del af Nordsøen mellem Skotland og Sydnorge. Mindste dybde 110 meter. Også benævnelsen på en grund mellem Læsø og Halland med mindstedybde på 6,5 meter.
FLAGBAKKEVEJ
Flagbakken ligger i Skagen Klitplantage ved Flagbakkevejs start fra Gl. Landevej og er et yndet tilholdssted for iagttagere af fugletrækket ved Skagen. Bakken har som geodætisk fikspunkt været forsynet med en flagstang.
FREDENSKLIT
Madam Bendsen afhændede i 1897 sin gård i Vesterby til strandfoged og avlsbruger Peter L. Jørgensen (1858-1942). I 1901 solgte han bygningerne til kunstmaler Laurits Tuxen. I stedet opførte han i 1902 på den tilhørende markjord gården "Fredensklit", beliggende Gl. Kirkesti 31.
FREJASVEJ
Galeasen "Freja" fra Assens var i 1872 undervejs fra Boness til Kiel med en ladning kul. I snetykningen om morgenen d. 18. januar strandede skibet ved Skagen og sprang læk. Besætningen kom frelst i land, og "Freja" blev slået til vrag. Skibet førtes af kaptajn Th. Petersen. De øvrige ombordværende var styrmand Hans Jacob Mortensen, letmatros Frederik Emil Gundtofte, ungmand Peter Jessen, ungmand Peder Mortensen Andersen og kok Jens Peder Larsen.
FYRBROVEJ
Fyrgrøtten, der afvander dele at Nordbyen, løber under Fyrvej ved Det Hvide Fyr og ud i Sønderstrand. Oprindelig var der en bro med hvidmalet stakit, hvor grøften krydsede Fyrvej.
FYRSTUEVEJ
I 1920 byggede kunstmaler Otto Neumann det første at de to bjælkehuse, der ligger ved vejen. Han solgte det i1923 til oberstløjtnant Rye. I 1927 byggede grosserer Rützebeck fra Aalborg det andet bjælkehus, som han kaldte "Fyrstuen".
FYRVEJ
I 1561 opstilledes den første fyrindretning ved Skagen, Papegøjefyret. Et tårnfyr af træ afløste papegøjen en snes år senere. I 1627 blev det første vippefyr opstillet og i 1747 opførte Philip de Lange det ottekantede Hvide Fyr. N.S. Nebelongs Grå Fyr blev bygget i1857-58 og det nyeste fyr - Skagen West - blev taget i brug 1956.
FÆLLEDVEJ
Fælleden var Skagboernes tælles græsningsareal for kreaturer. Til pasning af dyrene ansatte byens kæmner 3 hyrder, én for Højen, én for Vesterby og én for Østerby. Udskiftning af fælleden fandt sted i midten af 1800-tallet.
GARTNERSTIEN
Handelsgartneriet på hjørnet af Kong Eriks Vej og Lars Bødkers Vej blev startet i 1933 af gartner Axel Christiansen (1911- 1976). Han var født ved Vallø, men kom til Skagen i 1916, da hans far, Jørgen Christiansen (1875-1959), flyttede herop som brugsuddeler. Efter starten med mistbænke blev det første drivhus opført i 1936.
GITHESVEJ
Birgitte Caroline Jensen (1861-1945), datter at fisker i Højen, Jørgen Jensen og hustru Johanne Christensen. Gift 1883 med enkemand, fisker Niels Jensen Gaihede (1852-1908) og bosat Kappelborgvej 12.
GL. BANESTI
I 1918 blev det vedtaget, at Skagensbanen skulle have normalspor i stedet for de oprindelige smalspor. I forbindelse med omlægningen, der var afsluttet i 1924, blev linieføringen på de sidste kilometer før stationsbygningen lagt længere mod nord, så sporene nu passerer mellem de to kirkegårde. På en del af det gamle sporterræn er der i dag etableret cykelsti.
GL. FYRVEJ
Vejen til Badehotellet blev anlagt 1897 og gik oprindelig sønden om Det Grå Fyr I løbet af de næste 25 år blev vejen omlagt 5 gange efterhånden som havet tog mere og mere af kysten. Badehotellet anlagde sag mod kommunen i 1925 for at få vejen makadamiseret, og man diskuterede nu i nogle år såvel vejføring som vejbelægning. I 1930 bevilgede Ministeriet for Offentlige Arbejder 44.000 kr. til anlæg af en ny vej til Badehotellet, denne gang norden om Det Grå Fyr. Resterne af den gamle vejføring kan stadig ses i terrænnet.
GL. KIRKESTI
Fører til Sct. Laurentii Kirke, bygget i slutningen af 1300-tallet. I 1770'erne nåede sandflugten hen til kirken, som blev lukket i 1795. Kirkeskibet blev nedbrudt og de sidste ruiner solgt på auktion i 1810.
GL. KIRKEVEJ
Raabjerg Kirke er formodentlig opført i 1200-tallet. Bygningen har siden været genstand for mange om- og tilbygninger samt fra 1920 for omfattende restaureringsarbejder. Fra 1758 til 1910 var Raabjerg Kirke privatejet, heraf i de sidste 75 år i Gaardboslægtens eje.
GL. LANDEVEJ
I 1854 anlagde amtet en vej fra Frederikshavn til Skagen. Fra Hulsig til Skagen snoede vejen sig gennem klitterne. Den lyngdækkede strækning var frygtet af alle vejfarende og først i 1932 blev vejen asfalteret. Den nuværende vejføring fra Badmintonhallerne til Gyvelvej blev etableret i 1963.
GL. SKOLEVEJ
Huset på hjørnet af Højensvej og Gl. Skolevej rummede fra 1826 til 1935 Højen Skole. Den tidligst kendte lærer i Højen var Jens Skolemester, der døde i 1650. Den sidste lærer var Lars Hesselholt (1893-1979), der underviste i Højen fra 1926-1935.
GRÅKLIT se HVIDEKLITVEJ.
G.S. PENRY'S VEJ
Belfast-barken "G.S. Penry" var indregistreret i Arendal. Ført af kaptajn T.E. Tobiasen var barken i 1902 på rejse fra Brunswick til Granton lastet med 3927 tønder harpiks og 200 fade terpentin. I en voldsom vestenstorm blev skibet slået ud at kurs og drev for takkel og tov ind på kysten ved Højen, hvor det totalforliste den 26. december. Af besætningens 12 mand reddede kun matrosen Frederic Porter livet. Masten fra "G.S. Penry" står i dag som flagstang ved overklitfogedboligen.
GULDMAJS VEJ
Den 16. december 1878 var det svenske dampskib "Kung Ring", ført af kaptajn Larsson på rejse fra London til Göteborg. Besætningen var på 23 mand og endvidere havde man 24 passagerer ombord. Nordvest for Skagen Rev Fyrskib kolliderede "Kung Ring" med dampskibet "Baltzer von Platen". "Kung Ring" satte kursen mod land, men sank på 20 meter vand nord for fyret. I den bjergede ladning var et stort parti amerikanske stueure, de såkaldte "Grandfather Clocks". De blev spredt i byen og omegnen under navnet Guldmaj's (Guldmandens) klokker. Desuden medførte skibet et større beløb i guldbarrer - deraf navnet på vraget. Bjergningsselskabet Switzer skulle hente de fem kasser guld, der havde en værdi af 756.000 kr., men kaptajn Larsson ville intet oplyse om guldbarrernes placering, før Switzers dykker stod ved lejderen, klar til at gå ned.
GÆSTGIVERSTIEN
Forbinder etablissementerne Clausens Hotel og Brøndums Hotel. Clausens Hotel blev indviet i 1908 og har i tidens løb heddet Foldens Hotel 1908-1920, Clausens Hotel 1920-1959, Hotel Sell 1959-1972, Skawbohus 1972-1988 og derefter igen Clausens Hotel.
GAARDBOSØVEJ
Gaardbo Sø blev dannet ved landtangens fremvækst og havde først afløb til Skagerak, senere gennem Knasborg å til Kattegat. Søen dækkede i 1852 1400 tdr. land, men blev derefter, ved en uddybning at Knasborg å, reduceret til halv størrelse. I 1881 påbegyndte godsejer Jørgen W. Larsen den endelige udtørring af Gaardbo Sø.
GAARDBOVEJ
Navnet Gaardbo er afledt at "garth" (indgærdet område) og "buth" (bod, hytte), hér muligvis i betydningen "ålegårdshytten". Gaardbo nævnes første gang i 1335 i et mageskifte mellem Vrejlev Kloster og en vis Henrik Nielsen. Udover denne ældste Gaardbogård kom senere også Nørre Gaardbo og Sønder Gaardbo til. Den nuværende Gaardbogård er opført af godsejer Jørgen W. Larsen i 1893-1894 efter tegninger af arkitekt Martin Borch.
GÅSESTI
Gåsemarkerne i Østerby og Vesterby var områder, hvor byens kreaturer blev samlet, inden de tre byhyrder tog dem med ud til græsning på fælleden.
HAKON BØRRESENS VEJ
Axel Ejnar Hakon Børresen (1876-1954), komponist. Børresen havde fra sine unge år tilknytning til Skagen. I begyndelsen boede han på Brøndum, i 1908-1909 lejede han Drachmanns Hus, og i 1910 byggede han "Kaddara" på Chr. X.'s Vej 82, tegnet af Ulrik Plesner. Børresen har bl.a. sat musik til Harald Bergstedts digt "Skagen" og Holger Drachmanns "Havørn", samt komponeret et præludium til Skagens 500 års jubilæum i1913 og sørgemarchen til P.S. Krøyers begravelse.
HAMILTONVEJ
Henning Adolf Hamilton (1873-1965), Stockholm, generaldirektør, chef for Telegrafstyrelsen, kommandør af Wasaordenen, ridder af Nordstjerneordenen, gift 1911 med friherreinde Kerstin Carlsdotter Sparre (f. 1892). Byggede i 1931 sommerhus på mat. nr. 292a markjordene.
HANS BAGHS VEJ
Hans Christian Jensen Bagh (1833-1910), forbjerger. Medlem af Ligningskommissionen, byrådet og Sparekassens direktion samt i bestyrelsen for Skagen Afholdsforening. Fik i 1877 Dannebrogsmændenes hæderstegn for sin indsats ved briggen "SEVERN"s stranding. Dansk Skibsførerforening skænkede ham et ur efter galeasen "Vilhelmine"s stranding i 1878. Hans Bagh boede i huset på Vesterbyvej 29.
HANS RUTHS VEJ
Hans Christian Hansen Ruth (1862-1934), redningsmand, hotelejer. Ansat ved redningsstationen i Højen 1885-1932, fra 1905 som opsynsmand. Var med til at redde 293 skibbrudne ved 36 redningsforetagender. Startede i 1909 hotelvirksomhed ved privatboligen, hvilket efterhånden udviklede sig til Ruths Hotel. Medlem af bestyrelsen for Skagen Fortidsminder.
HAVNEPLADS
Strækningen blev oprindelig kaldt "Langelinie". Skagen havn blev bygget af ingeniør K.L. Gunnersson og indviet i 1907. Et havneanlæg var første gang på tale, da arkivtegner Søren Abildgård i 1716 udgav "Beskrivelse over Kiøbstæden Skagen, dens nuværende oeconomiske Tilstand og Fiskeriets Beskaffenhed sammesteds."
HAVNEVAGTVEJ
Havnevagtbygningen, der rummer en del af den lokale statshavneadministration samt Skagen Havnelodseri, blev taget i brug i 1969.
HAVNEVEJ se HAVNEPLADS
HEBRONVEJ
Barken "Hebron" fra Arendal i Norge grundstødte den 30. april 1890 ved Skagen. Af besætningens 9 mand blev 5 reddet af redningsbåden, resten kom selv i land. Skibet kom senere flot.
HERMETIKVEJ
Løber i det fiskeindustriområde som blev etableret på det gamle beddings- og værftsområde efter havnens udvidelse mod vest i 1950'erne.
HESSELHOLTVEJ
Efter gården Hesselholt, beliggende nord for Hulsig Kirke. Nævnes i Viborg Landtings Skøde- og Pantebog den 12.januar1637 som Hæßelholdt. Forleddet er trænavnet "hessel" (hæjsel) og efterleddet navneordet "holt" i betydningen "lille skov". "Hesselholt" fortæller således om egnens fordums skove.
HJELDBAKKEN
Hjeld eller Hjald (oldnordisk: Hjallr). Stillads af opretstående stolper med tværlægter, hvori fisk hænges til tørre. Et fællesareal med hjeld lå vesten for Fyrbakken.
HJORTHOLMSVEJ
Dampskibet "Hjortholm" af København ført af kaptajn Stabell, strandede den 25. december 1923 på Grenen på rejse fra Maryland til hjemstedet med koks. 20 mand blev reddet med redningsbåden.
HOLLÆNDERVEJ
Kirsten Jeppesdatter (1821-1905), født i Skallerup, datter af Jeppe Nielsen Holland, gift 1850 med fisker og skibstømrer Ole Olsen Geisnæs (1825-1900). Ægteparret havde ejendommen på Hollændervej 4, hvor de blev sat på aftægt i 1894. Navnet kan også erindre om de hollandske fiskere, der i 1500-tallet havde fiskeboder øst for Fyrbakken. Kakler og potteskår efterladt af hollændere blev omkring 1870 gravet frem af sparekassedirektør Jens Winther og justitsråd Lars Holst.
HOLSTVEJ
Lars Kjelder Holst (1838-1927), købmand, justitsråd, kæmner. Født i Løkken. Øvede en stor indsats i havne- og jernbanesagen. Har skrevet "Minder fra Skagen - især fra midten at det nittende århundrede", 1907. På hjørnet af Holstvej og Søndervej ligger Holsts købmandsgård, der stammer fra 1700-tallet. Skråt overfor byggede sønnen Jens Holst (1873-1918) i 1906 en skibsproviantering efter tegninger at Ulrik Plesner.
HULSIGSTIEN
Cykel- og gangstien, der løber fra enden af Gl. Landevej til Tranestederne nord for Hulsig, blev indviet i 1978 som en etape af den planlagte cykelsti Skagen-Frederikshavn.
HULSIGVEJ
Bebyggelsen blev flyttet sydpå i 1700-tallet efter at have ligget ved en rende kaldet "Hvolsig", der udlægges som "en fugtig lavning".
HVIDEKLITVEJ
"Hvide klitter" kaldes de unge klitter; hovedsagelig bevokset med hjælme. Efterhånden som klitten bliver ældre og sandflugten dæmpes, øges vegetationen, sandskæg og forskellige mosser skaber de "Grå klitter". Golfklubben Hvide klit blev stiftet i 1971.
HVIDEMOSEVEJ
Stedet nævnes i matriklen 1662 som Huidemos bestående af 2 gårde og 3 huse. Forleddet "hvid" hentyder til hvid bevoksning, f.eks. kæruld.
HØGENHAUG
Ane Margrethe Høgenhaug (1873-1953), hotelejer. Frk. Høgenhaug etablerede badepensionat på stedet i 1904. Hotel Høgenhaug blev udvidet i 1913 og forsynet med eget elektricitetsværk. Bygningerne blev nedrevet i 1971.
HØJEN FYRVEJ
Højen Fyr blev oprettet i 1892 med C.J. Rude (se Rudesvej) som første fyrmester. I 1956 blev fyret afløst af det nybyggede Skagen West. Tårnet blev bortsprængt i 1976.
HØJENSVEJ
Højen menes at være den ældste bebyggelse i forhold til Vesterby, Østerby og Kappelborg. Byen har langsomt flyttet sig ind i landet efterhånden som havet blev for nærgående. Betegnelsen "Gammel Skagen" opstod længe før der kom badegæster til byen og kendes - ligesom "Højen" fra 1300-tallet.
I.P. JACOBSENS VEJ
Jakob Peder Jacobsen (1872 -1943), lærer. Søn af fisker Søren Jacobsen og hustru Johanne, F. Nielsen. Var oprindelig fisker; men kom på Ranum Seminarium, hvorfra han dimitterede i 1897. Lærer i Rønbjerg og Sindal inden han i 1907 blev ansat ved Skagen Borger-, Mellem- og Realskole, hvor han virkede til 1936. Sad i byrådet på Indre Missions liste 1913-1925 og 1929-1933. Borgmester 1924-1925. Medlem af bestyrelsen for Skagen Sømandshjem, formand for Søndagsskolearbejdet, medlem af Ligningskommissionen 1909-1913. Boede på Hans Baghs Vej 38.
ISVEJ
Det første isværk i Skagen blev etableret af dansk-amerikaneren John M. Larsen i 1917 i bygningen Havneplads nr.14. i 1943 flyttede man produktionen til værket på Isvej.
IVER CHRISTENSENS VEJ
Iver Christensen (1882-1924), vodbinder. Deltog som ung mand i det havgående fiskeri, men måtte gå i land efter at have pådraget sig en benskade. Købte i 1901 Chr. Røntveds Vodbinderi. Medlem af byrådet 1913-1924. Skagens første folkevalgte borgmester 1919-1924. Bosat Lars kruses Vej 3.
JAGTVEJ
Den første, der byggede hus på Jagtvej var skibstømrer Allan Egon Jensen f. 1944, ivrig jæger.
JECKELSVEJ
Rudolph Lauritz Julius Jeckel (1835-1900), strandningskomissionær; klitplantør. Strandfoged i Højen 1867. Opsynsmand ved Redningsstationen Højen 1869-1900. Medlem af sandflugtskommissionen 1868. Bestyrer ved Skagen Klitplantage 1888. I strandfogedgården udviklede en beskeden pensionatsvirksomhed sig i begyndelsen af 1900-tallet til "Jeckels Hotel".
JENNETVEJ
Jennet ses i en præsteindberetning fra 1638. Navnet er muligvis bestemt form af det gammeldanske éni: bevoksning med enebuske.
JENS BERGS VEJ
Jens Christian Larsen Berg (1864-1946), landmand, fisker og redningsmand. Født i Tversted. Flyttede i 1889 til Højen, hvor han først var beskæftiget hos plantør Jeckel inden han slog over til fiskeriet, som han drev i årene efter fra Frederikshavn, Højen og Skagen. Ved siden af fiskeriet dyrkede han et mindre landbrug. Ansat ved redningsstationen i Højen 1906-1929. Byggede 1894 huset på Højensvej 20.
JENS BINDSLEVS VEJ
Jens Jørgen Jensen Bindslev (1867-1946), avlsbruger. Jens Bindslev giftede sig i 1893 med Hans Lauritzens datter Laurine, og sammen tog de fat på at opdyrke en hedelod ved Buttervej. Samtidig med at han arbejdede i statsplantagen, fik Bindslev kultiveret 16 tdr. land hedejord og skabte gården "Hedelund".
JENS DIGETS VEJ
Jens Chr. Jensen Diget (1873-1951), fisker. Søn af fisker, senere vejmand, Jørgen Diget (1847-1927), der boede på Østerbyvej 37. Jens Diget begyndte at fiske, da han var 9 år og holdt først op, da han blev 70. Han blev kutterfører i 1897 og sejlede bl.a. med S.159 "Vesterhavet". Han boede fra 1895 til 1941 på hjørnet af Mikkel Jennes Vej og Østerbyvej, men flyttede så hen i nærheden af Jens Digets Vej, hvor han allerede i 1918 havde opkøbt en del jord.
JENS FAGES VEJ
Jens Peter Fage Pedersen (1832-1890), fisker og forbjerger. Søn af Peder Christensen Smed og Mette Henriksdatter Fage. Giftede sig i 1856 med Maren Kirstine Brems. Året før havde han købt barndomshjemmet på Fabriciusvej 7 for 50 rigsdaler samt aftægt til forældrene. I sommeren 1890 var han på forsøgsfiskeri med en damper. Under ophold i Holbæk havn omkom han ved en drukneulykke.
JENS KLARUPS VEJ
Jens Nielsen Klarup (1858-1947), fisker. Giftede sig i 1883 med Christine Bertelsen (1860-1951) og byggede hus på matrikel 164e lige nord for Jens Klarups Vej. I forbindelse med anlægget af det nye havnespor blev huset eksproprieret og nedrevet i 1923. Jens Klarup og Christine flyttede til Skovvej 14. Jens Klarup lagde op som fisker i 1925 og begyndte herefter at binde vod for Iver Christensens Vodbinderi.
JENS RASMUSSENS VEJ
Jens Rasmussen (1839-1914), fisker og redningsmand. Bådformand ved redningsstationen i Højen 1869-1907. Deltog i redningen af 433 skibbrudne. Byggede huset på Højensvej 10 i 1866.
JENS WINTHERS VEJ
Jens Jensen Winther (1853-1925), købmand. Søn af Østerbykøbmanden Anders Winther. Direktør i Sparekassen for Skagen og Omegn 1889-1923. Købmandshandel på G.S. Penrys Vej. Boede 1904-1925 i huset på Oddevej 11.
JENS VÆVERS VEJ
Jens Laursen Væver (1822-1914), fisker. Jens Væver boede i Nymølle ved Sallingsund. Sammen med sin nabo J.R. Olesen bandt han i 1848 det første snurrevod. Æresmedlem af Dansk Fiskeriforening i 1912.
JENS AABYS VEJ
Jens Aaby Christensen (1891-1966). Søn af arrestforvarer Chr. Christensen og hustru Andrea Jensen. Sejlede langfart 1905-1922. Derefter toldopsynsmand, forbjerger og souvenirfabrikant i Højen. Udgav i 1923 under pseudonymet "Jack Skagen" sømandsfortællingen "Stedforandringens slaver". Bidragyder til Aalborg Stiftstidende og Folkets Kamp. Jens Aaby boede i huset Niels Ottesens Vej 11.
KALVEBODVEJ
Kalveboderne er farvandet mellem Sjælland og Amager syd for Københavns Havn.
KANALVEJ
Efter grøften, der løber i området mellem Pælebakkeklit og Kiggerbakken.
KANDEBAKKEVEJ se KANDESTEDVEJ.
KANDESTEDVEJ
Kandestederne ses første gang i matriklen 1844. Kande er muligvis opstået som beskrivelse at en terrænformation, og sted betyder hér: lille landejendom. Vandløbet "Kanderenden" dukker op på Videnskabernes Selskabs kort i 1787. Endvidere findes klitten "Kandebakke" på generalstabskort fra 1888.
KAPPELBORGVEJ
Byens deling i Østerby, Kappelborg (Kapelborg) og Vesterby fandtes allerede i første halvdel af det 17. århundrede. Kappelborg nævnes i tingbogen den 14. februar 1648.1 området finder man - i hvert fald fra 1583 - Skagens Kapel. I 1785 rev man det gamle kapel ned og byggede et nyt, der kom til at fungere som kirke fra 1795 og til Skagen Kirke blev indviet i 1841.
KAPPELGANGEN se KAPPELBORGVEJ.
KAPTAJNSTIEN
Skibsfører Ebbe Friis Hansen, født 1919 i Randers. Sejlede under 2. verdenskrig i allieret tjeneste og siden som kaptajn, til han tog sin afsked i 1987. Købte huset på Doktorstien 5 i 1958.
KARREDVEJ
Karred var navnet på én af de gårde i Skagen Landsogn, som blev lagt øde af sandflugten. Den ses i Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger den 8.november1635 som Karredt. Oprindelsen til navnet er uvis, og om navnet er terrænbeskrivende (en lavning), eller opstået af mandsnavnet Kaare, kan ikke for øjeblikket afgøres.
KATBAKKEN
Ved klitten løber Katrenden, der ses på Videnskabernes Selskabs originalkort 1787. Om årsagen til, at dyrenavnet er hæftet på lokaliteterne kan man kun gisne; muligvis skyldes det vandløbets snævre karakter.
KATTEGATVEJ
Kattegat er farvandet mellem Skagerrak og Sundet/Bælthavet. Navnet er af hollandsk oprindelse og egentlig et fællesnavn for vanskelige farvande. Svarer til "kattehul" i en dør eller væg, hvorved katten fik uhindret adgang til pakhuse, skibsrum o. lign., derefter overført: et trangt, snævert farvand.
KIRKEVEJ
I 1822-1823 blev der holdt kollekt over hele landet til en ny kirke i Skagen som erstatning for den tilsandede. En del af de indsamlede midler gik tabt p.g.a. uheldige pengeanbringelser, så grundstenen blev først lagt i 1839. Indvielsen skete i 1841, hvor sognepræsten Ludvig Feilberg (1803-1870) prædikede. Kirken var tegnet af arkitekt C.F Hansen (1756-1845). Ulrik Plesner og Th. Bindesbøll udvidede, ombyggede og nyindrettede kirken i 1910.
KJELDERGANGEN
I 1814 slog den første Kjelder sig ned på dette sted i byen, idet Christian Jensen Kjelder (f. 1791) da giftede sig med Kirsten Madsdatter, enke efter Christen Pedersen Smed (1730-1809). I 1835 solgte Christen Kjelder huset til sin broder Jens Jensen Kjelder (1793-1866). Dennes sønnesøn, Anders Jensen Kjelder (1845-1920), overtog huset i 1870. Alle i denne gren af Kjelder-slægten var fiskere. Siden 1700-tallet har slægten været repræsenteret i Skagen, bl.a. ved præsten Lars Kjelder (1777-1862) og ved branddirektør Niels Kjelder (1808-1880).
KLITGÅRDSVEJ
I 1912 besluttede Chr. X. at bygge en sommerbolig i Skagen, og han købte jord til formålet af Skagen Kommune, af Mads Raabjerg og overingeniør Holtermann. Efter tegninger af Ulrik Plesner byggede tømrermester Jens Johansen samt murermestrene Theodor Thellefsen (f. 1862) og Laurits Eskildsen "Klitgården", som stod færdig i foråret 1914.
KLITHEDEVEJ
Den næringsfattige, saltpåvirkede og vindblæste klithede dominerer i Skagenområdet. Vegetationen består af hedelyng, klitrose, mosebølle og revling. Vejen blev navngivet i 2020.
KLÆBELSVEJ
Victor Christian Klæbel (1863-1941), apoteker. Født i København. Fik i 1904 bevilling til at drive apotek i Skagen og opførte til dette formål bygningen på hjørnet af Skolevej og Sct. Laurentuvej efter tegninger af Thorvald Jørgensen. Flyttede i 1912 til Hjørring og senere til København, men beholdt forbindelsen til Skagen, hvor han i 1917 opførte huset på Toldergårdsvej 19 efter tegninger af Ulrik Plesner. Medstifter af Skagen Turistforening og initiativtager til oprettelsen af Skagens Museum.
KONG ERIKS VEJ
Erik af Pommern (1382-1459) gav som den første konge Skagen købstadsprivilegier den 22. januar 1413. Privilegierne betød bl.a. handelsrettighed og eget værneting for borgerne. Stadsret fik byen i 1507.
KORALBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 58°34' N, 2°59' Ø.
KROGHSVEJ
Jens Fage Hansen Krogh (1810-1899), købmand, strandingskommissionær. Jens Krogh blev som ung handelsbetjent ansat i Rasmus Bergens købmandsgård. Rasmus Bergen havde bosat sig i Frederikshavn og lod sin gård bestyre af Johanne Cathrine Staudt (1815-1861) fra Aalborg. Hende giftede Jens Krogh sig med og i 1839 købte han gården af Rasmus Bergen. Jens Krogh solgte gården til sin svigersøn Lars Kjelder Holst 11871, men blev boende på Søndervej til han døde i 1899.
KRØYERSVEJ
Peder Severin Krøyer (1851-1909), maler. Kom i 1882 for første gang til Skagen. Han lejede sig i 1892 ind i den gamle byfogedbolig og boede her til sin død. Repræsenteret på Skagens Museum. Begravet på Skagen Kirkegård med gravmæle efter tegning af Th. Bindesbøll.
KUNSTNERSTIEN
Løber langs den gård, som forfatteren Harry Sølberg (1880-1954) købte af Chr. Pedersen Dommer i 1921. I laden med den blå gavl har sønnen Arne Søiberg (f. 1916) haft atelier og udstillet sine akvareller og oliemalerier.
LARS BØDKERS VEJ
Lars Christensen Bødker (1805-1869), fisker. Søn af Christen Larsen Bødker og Ingeborg Sørensdatter. Gift 1829 med Kristen Christensdatter. Boede 1840-1869 i ejendommen Hans Baghs Vej 28.
LARS KRUSES VEJ
Lars Andersen Kruse (1828-1894), fisker og redningsmand. Ansat ved redningsstationen i Skagen fra 1863. Deltog i talrige redningsforsøg, bl.a. ved "Daphne"s forlis i 1862. Byggede huset Lars Kruses Vej 9A, og boede her til han i 1894 druknede ud for Nordstrand i et forsøg på at lande under en stærk snestorm. Hans indsats er beskrevet af Holger Drachmann i bogen "Lars Kruse: en skildring fra virkelighedens - og sandets regioner", 1879.
LINGBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 58°8' N, 2°32' Ø.
LOCHERSVEJ
Carl Ludvig Thilson Locher (1851-1915), maler og grafiker. Kom til Skagen første gang i 1872 og boede i begyndelsen på Grenen hos fyrinspektør Meyer. I 1909 byggede han huset Østre Strandvej 55. Repræsenteret på Skagens Museum. Begravet på Skagen Kirkegård.
LODSKOVVADVEJ
1611: Lodtskouwadt. Det gammeldanske "lothen" bruges i stednavne om terræn bevokset med buske og småkrat. Navnet kan således erindre om de perioder i Raabjergs historie, hvor store løvskovsområder fandtes på egnen.
LODSSTI se LODSVEJ.
LODSVEJ
Husene nr. 2, 4 og 6 har været ejet af lodsoldermand Just Nielsen (1819-1902). Han var opsynsmand ved Skagen Redningsstation 1866-1883 og efterfulgtes i stillingen af sønnen Peder Kjelder Nielsen (1852-1929).
LUNDHOLMVEJ
Den oprindelige gård Lundholm nævnes i 1394 som Niels Bugges og beliggende mere nordligt i landsognet mellem Kjålklit (Kildeklit) og Højen. Navnet menes sammensat af "lune" (lille sø) og "holm" (ø). Senere har flere gårde samtidig båret Lundholm-navnet.
LUNDS ALLÉ
Ole Christian Lund (1770-1828), kancelliråd, strandningskomissionær. Byfoged i Skagen 1803-1828. Lund skabte Skagen Plantage omkring byfogedboligen. Her er rejst en mindesten for ham udført af P. S. Krøyer.
LYNG PETERS VEJ
Peter Christiansen Lynggren (1842-1931), fisker. Veteran fra krigen 1864, hvor han som matros ombord på fregatten "Jylland" deltog i slaget ved Helgoland. Lyng Peter var dannebrogsmand og æresmedlem at Marineforeningen. Han boede fra 1878 i huset Lyng Peters Vej 2.
MADS JEPSENS VEJ
Mads Jepsen (1768-1847), skipper. Byggede i 1802 et 16-fags hus (Lodsvej 7). Han solgte huset i 1843 til svigersønnen Bertel Jørgensen, hos hvem han kom på aftægt.
MAREN GODSKES STI
Maren Kirstine Knudsen (1838-1918). Datter af arbejdsmand Knud Nielsen og hustru Karen Marie Christensdatter. Giftede sig i 1865 med fisker Anders Olesen Godsk (1820-1897) og flyttede ind i det hus, han havde bygget i 1845 (Lochers Vej 2). Maren og Anders Godsk solgte huset i 1896 til sønnen Andreas Andersen (f. 1876) og gik på aftægt hos ham.
MARIAGERS VEJ
Johan Carl Mariager (1823-1895). Søn af stenkløver Christen Mariager fra Frederikshavn. Var oprindelig tømrersvend, men slog sig på avlsbrug og blev tillige strandfoged. Byggede hus yderst i Østerby i 1864 (Bertelsvej 5). Giftede sig i 1849 med Else Marie Hansdatter (f.1823).
MARKVEJ
Danner grænsen mellem bygrunde og markjorder. En del af byens landbrug blev i 1920'erne udflyttet til dette område, f.eks. Gydes Gård, Ullerupgård og Agergården.
MELCHIORSVEJ
Væverske Ida Cathrine Melchior; (f 1886) var fast sommergæst i Højen fra 1924. Hun byggede i 1930 sommerhus på Klitrosevej 6.
MELVEJ se FABRIKSVEJ.
MENDISVEJ
I 1917 var den nybyggede spanske damper "Igotz Mendi" at Bilbao på rejse fra Delagoa Bay til Colombo med en ladning kul. D. 10. november blev skibet opbragt i det Indiske Ocean at den tyske hjælpekrydser og mineudlægger "Wolf", der blev ført at korvetkaptajn Nerger. Med løjtnant Rose som kaptajn blev "Igotz Mendi" ført med nordpå. D. 24. februar 1918 strandede skibet ud for Højen Fyr. Den spanske besætning, det tyske prisemandskab og de ombordværende fanger blev reddet i land af redningsbåden. Svitzer bragte skibet flot d. 10. marts og førte det til Frederikshavn.
MIDDELBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 58¡0'N, 3¡Ø.
MIKKEL JENNES VEJ
Mikkel Jensen (1805-1875), avlsbruger. Født i Raabjerg som søn af Jens Mikkelsen og Karen Marie Christensdatter fra Lodskovvad. Var fyrkarl ved Skagen Fyr indtil han i 1835 giftede sig med Ane Margrethe Jensdatter (1794-1862), enke efter skipper Jens Christensen Jenne. Herefter drev han avlsbrug fra "Den Røde Gaard" på Daphnesvej. I 1862 solgte han gården til svigersønnen Janus Chr. Jensen Høgenhaug (1838-1907).
MILEVEJ
Vandreklitten Raabjerg Mile (tidligere benævnt Studeli Klit) blev fredet i 1901. Milen bevæger sig op til 20 meter om året i østlig retning.
MINKVEJ
Ligger nord for minkområde III, hvor et stort antal minkfarme blev etableret i 1940'erne og 50'erne.
MOSBERGSVEJ
Janus Jensen Mosberg (1845-1933) var søn af tømrer Jens Christian Jensen Mosberg. Han stak til søs og besejlede verdenshavene for til sidst at blive kaptajn på skonnerten "Adolphine" af Skagen. I 1889 gik Janus Mosberg i land og blev leder af det daglige arbejde på Skagen Station. Mosberg købte sit barndomshjem i 1894 og byggede i 1903 huset på Spliidsvej 10.
MOSEGÅRDSVEJ
De første bygninger i boligforeningskomplekset "Mosegården" blev opført i 1943 af den da nystiftede Skagen Boligforening.
MUSEUMSSTIEN
Skagens Museum blev stiftet den 20. oktober 1908. Museumsdriften startede i 1911 i Krøyers Hus. Den nuværende museumsbygning - tegnet af arkitekt Ulrik Plesner - blev taget i brug den 22. september 1928. Museet blev udvidet i 1982 og 1989.
MØLDAMSVEJ se MØLLEPARKEN.
MØLLEPARKEN
Mølleejer og hestehandler Martin Frederik Alfred Rasmussen, født 1870 i Mosbjerg, gift med Jensine Nikoline Jensen (f 1866) fra Elling, kom til Aalbæk i 1891 og drev Aalbæk Mølle - beliggende midt i byen på matrikelnummer33a - til Ca. 1920. Blandt hans forgængere kan nævnes Peter Christian Carlsen Munk (f 1856) og Carl Madsen (f 1834). Nord for Aalbæk skal der også have ligget en mølle og i nærheden af denne et mindre vandhul.
MØLLEVANG
Møllen, der lå på hjørnet at Markvej og Spliidsvej, blev bygget af Søren Pedersen Møller fra Mygdal i 1845, og stod oprindelig i Vesterby knyttet til købmand Bendsens gård. Senere blev den flyttet til Østerby og solgt at den daværende ejer - J.O. Bendsens enke - til møller Thomas Chr. Andersen i 1887. I 1888 blev møllen erhvervet at avlsbruger Søren Chr. Pedersen Thy. Møllen blev nedrevet i 1901. Den ses på et maleri at Viggo Johansen fra 1885.
MØLLEVEJ
Møllen, der lå bag Skovvej 26-28, blev bygget i 1824 til kaperagenten Johan Henrik Møller af møllebygger Søren Pedersen fra Mygdal. Den blev senere overtaget at I. Chr. Sørensen på Toldergården og i 1899 flyttet til Kren Boyesens Klit samtidig med, at den blev solgt til møller Martin Sørensen. I 1918 erhvervede arkitekt Chr. Justesen møllen og indrettede den til tegnestue. Møllen blev revet ned i 1940.
NANSBOVEJ
Skibsreder T.C. Christensen (1887-1965) ejede huset 'Nansbo", der var opkaldt efter hans kone Nana.
NEDER MOSEVEJ
Efter Nedermosen, der ligger nord for Skagen mellem Batterivej og Buttervej.
NIELS OTTESENS VEJ
Niels Andreas Ottesen (1868-1945), fisker. Ansat ved redningsstationen i Højen 1892-1938. Overtog i 1905 barndomshjemmet på Niels Ottesens Vej 15.
NIELS SKIVERENS VEJ
Niels Chr. Marinus Nielsen Skiveren (1877-1951), landmand og strandfoged. Ejer af de to Skiveren-gårde, hvor han ud over landbrug også - sammen med sin kone Kirstine - havde sommergæstgiveri.
NORSVEJ
Efter Norså, der udspringer i den sydøstlige del at Mosbjerg Sogn og løber ud i den tidligere Gaardbo Sø. Norså kan betyde: åen, som løber ud i noret (her: Gaardbo Sø).
NR. GAARDBOVEJ se GAARDBOVEJ
ODDEVEJ
Ordet "odde" der er beslægtet med ordet "od", spids, bruges i stednavne om spidse, ofte temmelig langt udløbende fremspring.
ODDEVÆNGET se ODDEVEJ.
OLAVIUSVEJ
Olafur Olavius (Olafsson) (1741-1788), tolder og konsumtionsforvalter i Skagen 1779-1787. Studerede teologi og naturvidenskab ved Københavns Universitet i 1760'erne. 1775-1777 gennemrejste han dele af Island og udgav "Oeconomisk Reise igennem Island", 1780.1779 blev han tolder i Skagen, og i 1787 udgav han "Oekonomisk-physisk Beskrivelse over Schagens Kiøbstæd og Sogn."
OLE MØLLERS VEJ
Ole Christian Møller (1859-1942), fisker. Ole Møller var blandt de første, der deltog i kutterfiskeriet, som han drev til han fyldte 75 år. I 1883 købte han huset på Oddevej 1 a.
OLE SVENDSENS VEJ
Fisker Oluf Svendsen Thunberg (WolleThy) (1880-1962) købte huset på nr.6 af fyrpasser Søren Kruse i 1901. Som yngre drev han hvalfangst i farvandet mellem Skotland og Færøerne. Han blev kutterfører i 1915 og sejlede med S.81 "Frem". Ole Svendsen var dattersøn af redningsmanden Bendt Oluf Svendsen Thunberg (1830-1906), der ofte blev brugt som model af Michael Ancher, bl.a. i billederne "Vil han klare pynten?", "Mandskabet reddet" og "Redningsbåden kører til stranden".
OLIEKAJ
Fra ca. 1915 fandtes Det Danske Petroleums Aktieselskab i Skagen. 11926 kom også Det forenede Oliekompagni til. Efter havneudvidelsen i 1938 blev oliedepoterne anbragt ved østbassinet. I 1956 foretog man en udvidelse af området for at skaffe plads til Dansk Shell og Caltex Oil.
PAKETVEJ
Paketruten mellem Skagen og København blev startet i 1915 af skibsfører Johan Christensen (1885-1978). Han sejlede først med motorskibet "Agnete". Senere købtes i kompagniskab med fiskeeksportør Jens Jacobsen og købmand Peter Saxberg "M/S Lilli" og i 1924 "M/S Ingrid". Partrederiet blev i 1946 til Skagen-Paketterne A/ S, som erhvervede "Oda Hill", der ligeledes blev sat ind på ruten Skagen-København. I 1961 blev "Ingrid" afløst af "M/S Johan Christensen". Ruten blev indstillet i 1969.
PETER ANDERSENS VEJ
Peter Andersen (1853-1931), fiskehandler. Var oprindelig fisker og deltog i det første kutterfiskeri, inden han slog over til fiskehandel. Samtidig blev han landskendt for sine kiropraktiske behandlinger. Købte i 1917 huset på Sct. Laurentii vej 76.
PILOTVEJ
"Pilot" er det engelske ord for "lods". Her indviede man i 1978 den nye station for sølodserne. Administrationen blev flyttet fra Frederikshavn og navnet på stationen blev ændret til Skagen Lodseri.
P. K. NIELSENS VEJ
Peder Kjelder Nielsen (1852-1929), kaptajn. Søn af lodsoldermand Just Nielsen. Stod til søs efter konfirmationen og var i flere år skibsfører på barken "Christian". Opsynsmand ved redningsstationerne i Skagen og Højen 1883-1905. Lodsoldermand ved Frederikshavn og Hirsholmenes Lodseri 1905-1909. Bestyrer af Det Nørrejyske Redningsvæsen 1909-1922. Bosat i barndomshjemmet Lodsvej 6.
PLANTAGEVEJ
Efter Aalbæk Klitplantage, hvor plantningsarbejdet startede i 1892 under overplantør C.F Dahlerups ledelse.
PRÆSTELØKKEN se PRÆSTEVÆNGET.
PRÆSTEVÆNGET
Under Englandskrigen 1807-14 opførte landeværnsmajor Thomas Frederik Westenholz (1779-1830) på heden mellem Batteriet og Det Hvide Fyr, en gård til indkvartering af soldater og bolig for ham selv. Efter krigen etablerede Westenholz sig som købmand og strandingskommissionær i Skagen, men flyttede så til Frederikshavn. Lars Kjelder (1777-1852), der var præst i Skagen 1817-1832, benyttede Westenholz's gård som præstebolig.
REBSLAGERSTIEN
Rebslager Jens Peter Jensen (1844-1909) blev født i Hobro. I 1876 kom han til Skagen med sin kone Marie Justesen, og i 1880 byggede han huset på Rebslagerstien 2. Ved siden af huset blev rebslagerbanen anlagt.
RENDEGANGEN
Rendegangen er benævnt efter den grøft (renden), der fra Skoven gik langs Hans Baghs Vej, fulgte den grund, hvorpå komponist Carl Nielsens hus "Finisterre" lå, og ud i havet.
RIMMERVEJ
Rimme (oldnordisk: rimi) lang, lav sandbanke. Rimmerne i landskabet ved Skagen er havbundens revler; der er dukket frem ved landhævningen. Lavningerne mellem rimmerne kaldes "dopper".
ROLIGHEDSVEJ
Efter gården "Rolighed", der ligger på nr.5. Rolighed blev bygget af byfoged Lund omkring 1827. Senere boede bl.a. pastor Ludvig Feilberg og toldforvalter H.M. Schultz på gården. Mejeriejer L. Larsen, der havde Rolighed fra 1919, etablerede traktørvirksomhed på stedet.
RUDESVEJ
Carl J. Rude (1844-1926), fyrmester. Født i Odense. Flyttede i 1889 til Skagen, hvor han i 1891 blev fyrmester på det nyoprettede Højen Fyr. I 1903 blev han forflyttet til Bovbjerg Fyr.
RYTTERVEJ
Søren Christian Nielsen (Rytter Søren) (1845-1925), avlsbruger og strandfoged. Giftede sig i 1874 med Ane Marie Jeppesen Brøndum og slog sig ned i heden nord for Skagen - det nuværende Spliidsvej 24 - med et par heste og tre-fire køer. Ved siden af landbruget var Søren Nielsen i 40 år strandfoged. Rytter-tilnavnet fik han efter sigende, da han havde aftjent sin værnepligt ved dragonregimentet.
RYTTERVÆNGET se RYTTERVEJ.
RÆVEHULEVEJ
Strandfoged Anders Thomsen (1799-1878) byggede i 1845 et "våningshus opført til dels af gamle materialer i klitterne tæt ved Højen." Huset blev udvidet flere gange, men brændte i 1958. "Rævehulen" var i familien Thomsens besiddelse til 1916.
RØDEGÅRDSSTI
I slutningen af 1700-tallet byggede købmand Peder Thomsen Høyer (1755-1811) sig en gård på dette sted. Skipper Jens Chrestensen Jenne fra Raabjerg (1783-1833) købte i 1809 jagten "Haabet" af købmand Høyer; og i 1813 erhvervede han sig også gården. Skipper Jenne døde af en maveinflammation i 1833, hvorefter hans enke, Ane Margrethe Jensdatter; giftede sig med fyrkarl Mikkel Jensen (1805-1875). I 1862 solgte Mikkel Jensen gården til svigersønnen Janus Chr. Jensen Høgenhaug (1838-1907), og fra 1901 ejedes gården af Anders Peter Nielsen fra Tolne (1854-1918). Den rødkalkede gård blev revet ned i 1964.
RØGERIVEJ
Den første røgerivirksomhed i Skagen blev startet af fiskehandler C.M. Thomsen i 1909.I 1948 begyndte Harry Sørensen og Eyvind Jensen salteri på det sted, hvor Skagen Røgen i dag er beliggende. Røgeriet er siden 1977 blevet drevet af Ebbe Hansen (f.1935).
RAABJERGVEJ
Tidligere navneformer: Robyergh (1330), Rabergh (1408). Der er uvished om betydningen af navnet Raabjerg, der bl.a. er udlagt som "Bakken med stangen" (sømærke).
SAVVEJ
I området ved Savvej startede i 1941 Skagen fiskekasse- og emballagefabrik under ledelse af tømrer William Petersen. Fabrikken flyttede i midten af 70'erne til østhavnen.
SAVVÆRKSVEJ
Opkaldt efter Sørig Savværk, der blev startet i januar 1963 af Preben Munk.
SAXILDSVEJ
Rasmus Saxild (1752-1809) var fyrinspektør, told-og konsumtionsforvalter samt sandflugtskommissær i Skagen. Han er den formodede bygherre til Saxilds Gård på Markvej 4, hvor sønnen Melchior Augustinus Saxild (1790-1873) i 1820'erne startede et bageri, der sidst blev drevet af Lars Johan Saxild (1842-1927).
SCT. CLEMENS VEJ
Klemens er sømændenes værnehelgen. Legenden beretter, at Klemens led martyrdøden ved at få bundet et anker om halsen, hvorefter han blev kastet i havet. Skagen Skipperskole har siden 1923 holdt til på Sct. Clemens Vej.
SCT. LAURENTIIVEJ
Den hellige Laurentius kom fra Spanien og blev under pave Sixtus II diakon og skatmester i Rom. Ved kejser Valerians kristenforfølgelse i 258 blev Laurentius levende brændt på en rist. Skagens gamle kirke var indviet til Sct. Laurentiius, hvis helgendag er den 10. august. Risten ses i byens segl fra 1535.
SDR. HAVNEVEJ
Aalbæk Fiskerihavn blev indviet den 31. oktober 1931. Den var oprindelig anlagt som en øhavn forbundet med land af en 160 m lang bro, hvori var nedlagt et tipvognsspor. I 1939-40 blev havnen udvidet og gjort landfast.
SILDEMELSKAJ
Her ligger fiskemelsfabrikken, der ejes af Fiskernes Fiskeindustri. Selskabet blev stiftet i 1960 og købte umiddelbart efter fiskeeksportør I. P Thomsens fabrik på Buttervej. I 1973 flyttedes den til den nuværende beliggenhed og i 1986 overtog man nabofabrikken Superfos Nordjylland.
SILDEVEJ
Mellem det gamle østbassin og Sildevej lå industrifiskehallen, bygget af firmaet Fin Fisk i begyndelsen af 1940'erne. I 1968 blev hallen delvist lukket, da den var ved at falde sammen. Nu findes Skagen Fiskeriforening og Skagen Truck Service på området.
SKAGAVEJ
Skagen (Skawen, Skaughen) kommer af det gammel danske ord "at skage", på islandsk "skaga", der betyder: at rage frem, at løbe ud i en spids.
SKAGBANKE
Fiskerbanke ud for Tannisbugt mellem Kandestederne og Hirtshals, tidligere kaldet Cimber Sandt.
SKAGENSVEJ
"Skagen" (1299: Scagnen, 1355: Skawen) kommer af det gammeldanske "skaghi", spids, fremragende terrænformation.
SKARPÆSVEJ
Thorkil Skarpæ var bonde i Orn (Vogn) og levede omkring år 1200. Engang fik han besøg af kongen - muligvis Valdemar Sejr - og ved denne lejlighed fik han overdraget rettighederne til græsning på Skagens mark. Hans hyrde - Thronder - slog sig ned i Skagen.
SKOLEVEJ
Skagen Borgerskole blev bygget i 1901 (arkitekt: A. Haunstrup) til afløsning for skolerne i Vesterby og Østerby. I 1919 blev Realskolen lagt til. Institutionen fik først navnet "Kappelborgskolen", da man i 1955 indviede Ankermedet Skole.
SKOMAGERGANGEN
Skomager Theodor Steensgaard (1880-1971) var fra Koldingegnen og slog sig ned i Skagen i 1911. Han havde værksted i huset Skomagergangen nr.1 fra 1922-1949, hvorefter hans søn, Chr. Steensgaard (1918-1971) førte værkstedet videre.
SKOVBRYNET se SKOVVEJ
SKOVVEJ
Før sygehusets udvidelse startede Skovvej ved den beplantning, der blev påbegyndt af kancelliråd Ole Christian Lund (1770-1828), byfoged i Skagen 1803-1828.
SKRYVENSSTI
Fisker Christen Olesen Skriver (1783-1841) boede fra 1811-1841 i et hus lige nord for Skryvensstiens udmunding i Oddevej. Christen Skriver døde som fattiglem og hans 3-fags hus blev i 1844 flyttet til Lyng Peters Vej og brugt som udhus. Christen Skrivers søn, Anders Christensen Skriver (1813-1892), blev også fisker. Efter giftermål i 1842 med enken Sophie Magdalene Rommedahl (1796-1866) flyttede han ind i hendes hus, der lå dér, hvor nu vandtårnet befinder sig. På sine gamle dage blev Anders Skriver pogeskoleholder. I 1883 solgte han huset til købmand Erik Brøndum, som et par år senere rev det ned.
SKRÆDDERSTIEN
Niels Emanuel Nielsen (f. 1876), skrædder. Kom i 1903 fra Aasted til Hulsig, hvor han fra 1911-1919 bestyrede statstelefonstationen i den lille ejendom, "Centralen", beliggende nord for stationen. I 1919 overtog Niels Christian og Christine Høgenhaven samtalestationen og skrædderen flyttede til Jerup.
SKYTTEVEJ
Navngivet efter gårdejer Aage Jensen (f. 1910), bosat på Parallelvej 13 siden 1949, ivrig jæger, medlem af Raabjerg Sogns Jagtforening og Aalbæk Skyttekreds.
SKØDELUNDSVEJ
Efter gården Skødelund i Hvidemose. Ses i mandtalslisten 1611 som Skødelundtt. Et andet Skødelund, bestående at 4 gårde og 3 huse, ses i endnu ældre kilder som Skøwelwndh (1484) i betydningen "kratskov".
SLYNGESTIEN
Efter gården "Slynge" i Tversted sogn, som i 1790-1796 var ejet at byfoged i Skagen, Hans Christoffer Ferslev (1723-1796).
SMEDESLIPPEN
Rasmus Jensen (1811-1900) fra Hammelev i Djursland købte i 1844 smedien på Søndervej 13. I 1856 giftede han sig med Mikkel Mogensens enke, Mette Kirstine Nielsdatter (1807-1865) og flyttede ind i hendes hus på Vesterbyvej 13-15. Herfra fortsatte han sin smedievirksomhed samtidig med, at han drev vragfiskeri og landbrug. I 1904 flyttedes virksomheden til Vestre Strandvej, hvor den blev drevet under navnet Andreas Jensen & Sønner. En at Rasmus Jensens andre sønner; Marinus, videreførte fra 1914 den gamle smedie, som i 1987 blev købt at Skagen Fortidsminder. På Smedeslippen ligger "Smedehuset", en udlejningsejendom, der blev bygget i 1948 til smedene hos Andreas Jensen & Sønner.
SMEDEVEJ
Vilhelm Grothe Nielsen (f. 1908), smedemester. Søn at Kristine og Niels Chr. Nielsen Skiveren. Udlært på Sæby Jemstøberi og Maskinfabrik. Arbejdede en tid på B&W samt Aalborg Værft inden han startede smedeforretning i Aalbæk først i 1930'erne på Gaardbovej 2. Flyttede virksomheden til Skagensvej i 1944. Solgte smedien til Bent Mose i 1967 og flyttede til Frederikshavn.
SOMMERVEJ
Frk. E. Tvede startede i 1912 et badepensionat i Højen, som senere udviklede sig til hotel "Sommerhjemmet", i 1973 omdøbt til "Skagenklit".
SOVKROGSVEJ
Niels Chr. Jensen Sovkrog (1853-1945), redningsmand, avlsbruger og vognmand. Tilknyttet Redningsstation Kandestederne 1874-1904. Bosat i Rannerød til han i 1904 købte Toldergården af Laurits Møller. Herfra drev han landbrug og vognmandsforretning. Han var kusk for mange kronede hoveder når de besøgte Skagen, og kørte således i en lang årrække for Chr. X.
SPLIIDSVEJ
Frederik Wihrenfeldt Spiud (1781-1847), lærer ved Østerby Skole (1816-1847). Født i Randers som søn af købmand Peter Spliid og hustru Euphemia Wihrenfeldt. Giftede sig i 1819 med Inger Helene Bech (1798-1869), der efter mandens død drev pogeskole i hjemmet på Spliidsvej nr.6.
STADIONVEJ
Efter at Skagen Boldklub og Fiskernes Idræts Klub i 1945 var blevet sluttet sammen til Skagens Idræts Klub (S.l.K.) startede realitetsforhandlingerne med kommunen om anlæggelsen af et stadion. Arbejdet blev påbegyndt i 1948. Et angreb af gåsebiIler forsinkede en tid plænens etablering, men i 1952 kunne stadion indvies. I åbningskampen slog Randers Freja S.I.K. med 12-4.
STARHOLMVEJ
Efter gårdnavnet Starholm, der ses i mandtalslisten fra 1611 som Staarholmb. Ved Starholm har der været en "sig" (fugtigt område) bevokset med stargræs.
STATIONSVEJ
Ved Skagensbanens anlæggelse blev - udover endestationerne - kun Aalbæk forsynet med en egentlig stationsbygning. Den nuværende stationsbygning er ombygget i 1933 efter tegninger af Ulrik Plesner.
STRANDFOGEDVEJ
Vejen fører hen til det areal, der bruges som oplagsplads for indstrandet vraggods. Pladsen har været brugt siden 1950'erne. Tidligere blev et areal ved siden af Missionshuset benyttet til formålet.
STUHRSVEJ
Immanuel Stuhr (1879-1956), maskinfabrikant i Aalborg. Købte i 1919 sommerbolig på Niels Ottesens Vej 17. Erhvervede senere arealerne vest for Badmintonhallen og fremlagde i 1941 en udstykningsplan for "Konsul Stuhrs Villakvarter". Planen blev dog først realiseret i 1956. Navnet kan samtidig erindre om hans bror; maleren William Stuhr (1882-1958), repræsenteret på Skagens Museum.
SVALLERBAKKEN
"Svaller" eller "Svalder" er vendsysselsk for "sladder". Bakken er indtegnet på et sognekort fra 1811 og benævnes her "Fiskerindernes Sladder Banke".
SVANEBAKKEN
Efter klitten Svanebakke, der af ubekendte årsager har fået hæftet fuglenavnet på sig.
SVEAVEJ
På en tid, hvor svenske fiskere ofte opholdt sig i stort tal i Skagen, blev den svenske sømandskirke indviet i 1925. Initiativet til byggeriet blev taget af dommer H.V Styhr og sømandspræst Carl Norborg. Kirken blev tegnet af arkitekt Gustaf Ljungman og Ulrik Plesner bistod ved opførelsen.
SØKONGEVEJ
Forfatteren Harry Søiberg (1880-1954) udgav i 1926-30 romantrilogien "Søkongen", "Søkongens datter" og "Søkongens sidste rejse". Som model til hovedpersonen brugte Søiberg vragentreprenør Ole Christian Christoffersen (1832-1915).
SØREN HUMBERS KAJ
Søren Kai Jeppesen (1914-1975), fiskeskipper. Født i Horsens, begyndte at fiske i 1929, tog fiskeskippereksamen i 1949 og fiskede de første år med S.92 "Humber", senere med S.373 "W.Hjelm".
SØREN SKOMAGERS VEJ
Søren Christian Larsen (1831-1880), avlsbruger. Søn af skomager Lars Jensen. Boede i huset på det nuværende Krøyersvej nr.8 D-E. Søren Skomager mistede livet, da han kørte ud over skrænten lidt syd for Stokrenden og blev trampet ihjel af vognens heste. Herefter er stedet blevet kaldt for Søren Skomagers Gab.
THELLEFSENS VEJ
Slægten Thellefsen kom til Skagen fra Norge via Sæby i 1800-tallet. Snedker Peter Christoffer Thellefsen (1821-1899) havde bageri og gæstgiveri i huset på hjørnet af Thellefsensvej og Møllevej. Bygningen blev overtaget i 1899 af Marius Thellefsen. Bageriet nedbrændte i 1944. I slægten er også murermester Theodor Thellefsen, født 1862, som byggede Klitgården og Skagens Museum.
THORKILDSVEJ
Thorkild Skarpæ (Ca. 1100). Husbond for hyrden Thronder; der på Thorkild Skarpæs vegne byggede hus på Skagens Odde. Vejen går ved Thorkild Skarpæs Gård, opført 1892.
THS. GEISNÆS VEJ
Thomas Andreasen Geisnæs (1880-1946), auktionsmester. Søn af fisker Lars Andreasen og hustru Oline Geisnæs. Indvalgt i byrådet første gang i 1917. Formand for Vejudvalget i 29 år. Borgmester 1942-1946. Auktionsmester 1923-1946. Boede på Havnepladsen nr.6.
TINES VEJ
Jens Houkjær Pedersen (Jens Pie'sen) (1822-1896) byggede omkring 1855 et hus midtvejs mellem Karredgården og Tranestedet, Ca. 100 meter fra havbakken. Han giftede sig 1852 med Karen Marie Jensdatter (f.1819) og sammen fik de datteren Martine Ane Kirstine Jensen (Jens Pie'sens Tine) (1857-1940). Tine var enebarn og forblev ugift. Efter forældrenes død boede hun alene på gården i mange år. "Tines hus" forfaldt efterhånden og blev til sidst revet ned midt i tyverne. I Harry Søibergs novelle "Englene og kirketårnet" fortælles om Jens Pie'sen s Tine.
TINGHUSVEJ
Huset Sct. Laurentuvej 113 er bygget i 1865 som butik for købmand A. Hoffmeyer, men fungerede fra 1870 som byens Ting-, Råd- og Arresthus. Det sidste byrådsmøde i bygningen blev holdt i 1968. Siden 1982 har bibliotekets lokalhistoriske arkiv og Skagen Lokalhistoriske Forening holdt til i huset.
TOLDERGÅRDSVEJ
Toldergården, Tuxens allé 10, stammer i sin oprindelse fra 1500-tallet og blev benyttet som pakhus og bolig for byens skiftende toldere. I 1724 slog lynet ned i Toldergården, der nedbrændte til grunden. Efter genopbygningen fungerede den stadig som tolderbolig til ejendommen i 1808 blev solgt til strandingskommissionær Otto Chr. Ferslew (1776-1815).
TRINDELVEJ
På havet måtte man ikke bruge betegnelsen "mølle", for så blev det skidt vejr. I stedet sagde man "trindel". På begge sider af Trindelvej har der ligget møller: bag Skovvej 24 lå Møller-Martins og bag Skovvej 10 lå Mølle-Jakobs mølle.
TRONDSVEJ
I 1355 vidnede 10 selvvejerbønder fra Vendsyssel på kongens retterting i Aalborg om bonden Thorkil Skarpæ fra Vogn og hans hyrde Thronder. Skarpæ fik o.1200 overdraget Skagens mark til græsning og Thronder bosatte sig på Thorkil Skarpæs vegne i Skagen. Bygningen "Throndershus" på hjørnet af Sct. Laurentlivej og Havnevej er opført i 1920 efter tegninger af Julius Berg.
TUXENS ALLE
Laurits Regner Tuxen (1853-1927), maler. Kom til Skagen første gang i 1870 og købte i 1901 madam Bendsens gård af avlsbruger Peter L. Jørgensen (se FREDENSKLIT). Gården blev ombygget efter tegninger af arkitekt Thorvald Jørgensen og kaldt "Dagminne".
TÆKKERSTIEN
Niels Christian Sørensen (1806-1888), fisker; arbejdsmand og tækker. Født i Mygdal. Giftede sig i 1840 med enken Hansine Christiane Hansdatter og bosatte sig Vesterbyvej 1. Hansine døde i 1862 og tækkeren giftede sig samme år med Cathrine Sørensen Gaihede (1828-1896).
ULLERUPVEJ
Vognmand og avlsbruger Jens Chr. Jensen (1863-1941) blev født i Napstjert, men kom i 1893 til Skagen, hvor han blev forpagter på Holsts Gård samtidig med at han drev vognmandskørsel for badegæsterne om sommeren. I 1922 byggede han Ullerupgård på Markvej, først med stuehus samt ladebygning, der også rummede heste og kreaturer. I 1927 opførte han yderligere en svinesti og et redskabsskur. Gården blev kaldt Ullerup efter Jens Chr. Jensens datter Julie, der til daglig gik under navnet 'Ulle".
ULRIK PLESNERS VEJ
Ulrik Adolph Plesner (1861-1933), arkitekt. Kom til Skagen i 1891 som konduktør ved Fyrvæsenet for at tilse opførelsen af Højen Fyr. Tegnede i de følgende år et halvt hundrede om- og nybygninger i Skagen og omegn, bl.a. Havnemesterboligen, Grev Knuths Hus, Skagensbanens stationsbygninger og ventesalsbygningen på Grenen. Døde på Brøndums Hotel og ligger begravet i Skagen.
VANDRERSTIEN
Redningsmand og biografoperatør H.C. Andersen (1898-1978) startede den 19. juni 1938 sammen med sin kone Helga Andersen (1899-1976), Skagen Vandrerhjem. Sønnen Mogens Andersen (f.1933), gift med Ingrid Andersen (f.1941) overtog vandrerhjemmet i 1972.
VANDVÆRKSVEJ
Vandværket i Hulsig blev startet af beboerne i 1954. I 1969 overtog Skagen Vandværk vandforsyningen til Hulsigboerne og hotelejer Møller Nielsen købte vandværket.
VED KIRKEN se KIRKEVEJ.
VEJMANDSSTI
Niels Sørensen (1861-1942), vejmand. Ansat ved det kommunale veivæsen i 1884. Boede først på Vesterbyvej 17, men flyttede i 1911 til Vejmandssti 3.
VESTERBYVEJ se ØSTERBYVEJ
VESTERHVARRE
En "hvarre" er på vendsysselsk en slugt gennem klitterne brugt til opkørsel eller opgang.
VIGGO HANSENS PLADS
Viggo Hansen blev født den 15. juni 1926 som søn af postpakmester Carl Gregers Hansen (1887-1966) og Martine Nielsine Richardsen (1887-1972).
Viggo Hansen, der var kommis i Brugsen, havde den 14. oktober 1944 været i Biografen, hvor man netop havde sat den store farvefilm "Borgmesterinden bader" på programmet. På vejen hjem - han boede hos forældrene på Sct. Laurentii Vej 32 - stoppede han ved pølsevognen på bilholdepladsen. Samtidig var en del andre unge begyndt at kaste sten mod Karstens Hotel, hvor nogle tyske officerer lige var flyttet ind. Pludselig blev der åbnet ild fra hotellet og Viggo Hansen samt en anden ung mand, Knud Madsen, blev ramt af kuglerne. Viggo Hansen blev kørt til sygehuset, hvor han senere på natten døde af blodtab. Knud Madsen blev kørt til det tyske lazaret ved Fyrbakken. Viggo Hansen blev begravet om fredagen fra Skagen Kirke. Følget var så stort, at mange ikke kunne komme ind i kirken. Nogle dage senere blev stenkasterne taget af Gestapo og sendt til Frøslevlejren. Viggo Hansens Plads blev navngivet den 4. maj 1995 - 50 år efter befrielsen.
VIKINGBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 60°5' N, 3°29' Ø.
VOGNMANDSSTI
Martin Lindstrøm havde avlsbrug ved Buttervej fra 1919.1 1920'erne startede han også vognmandskørsel og havde byens renovation, da gården og forretningen i 1939 blev overtage af vognmand Johannes Emmanuel Olesen (1909-1987). Olesen drev flere fragtruter indtil sønnen Egon Olesen overtog virksomheden, der senere er overgået til Leif Fredborg.
VÆRFTVEJ se BEDDINGEVEJ.
WESTBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 58° N, 2° 30' Ø.
WILTONVEJ
Dampskibet "Wilton" strandede om aftenen den 26. oktober 1882 mellem Højen og Butteren. Skibet - der hørte hjemme i West Hartlepool - blev ført af kaptajn Fred. B. Jarwis og var på rejse fra Newcastle til Swinemünde med en ladning stenkul. "Wilton" blev senere flotbragt ved Svitzers mellemkomst.
YDUNSVEJ
Juledagsaften i 1896 indstrandede på Karred Strand Ca. 3 mil vest for Højen skonnerten "Ydun" ført af kaptajn Klagenberg. Skibet var lastet med kul og på rejse fra Sunderland til hjemstedet Svendborg. Skonnerten var bygget i 1872 og på 152 registertons. Den syv mand store besætning blev taget i land med Spirbakkens redningsbåd, der var bemandet med folk fra redningsstationen i Højen.
ØSTBANKE
Fiskebanke i Nordsøen, 57°57'N, 3°29'Ø.
ØSTERBYVEJ
I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der to klart adskilte bydele i Skagen: Østerby og Vesterby. Bebyggelsen i Østerby var koncentreret i området mellem Madam Brøndums gård og Det Hvide Fyr. Vesterby lå som en mere langstrakt formation at huse på søndre side at den nuværende hovedgade og strakte sig fra Niels Frændes hus vest for Svallerbakken og til kapellet. Efter Batterivejs anlæggelse i 1810 begyndte Østerby at vokse, men først i 1880'erne var også det mellemliggende Kappelborg-område blevet så tæt bebygget, at bydelene smeltede sammen. Indtil 1901 havde Østerby og Vesterby hver sin skole.
AALBÆKVEJ
Aalbæk (1580: Aalbeck, 1638:Olbech) betyder "bækken med ålene". Bebyggelsen opstod i 1500-tallet og gav anledning til en del skærmydsler, idet skagboerne følte sig trængt på næringen og derfor ville have byen nedlagt.